Snedkerarbejde

Spørgsmål på google docs

Hvad laver en snedker:


https://forms.gle/kBzKk31rJaGGnhPg9

feed up

Her er linket til spørgsmålet om feed up
https://forms.gle/ARyGekGz9QhsRp4h7

https://forms.gle/mLfTq9Pzq6aLqKis6

Transfer

Transfer

Lidt strøtanker/refleksioner over de tekster jeg har læst om begrebet transfer.
Jeg har atter skimmet Vibe Aarkrog's bog 'Fra teori til praksis' og har desuden læst forskningsoversigten fra nationalt center for kompetenceudvikling.

Transfer er simpelt forstået en overførsel af viden og færdigheder fra en kontekst til en anden, altså en eller anden form for tilpasning af det lærte til f.eks. en anvendelsessituation.
I min verden (undervisning af snedkerelever) vil det være at kunne bruge det lærte ude i en virksomhed (forhåbentlig fristes man jo til at skrive).
Dette bringer mig så ind på nogle af de områder som synes at være vanskeligt nemlig:

• hvad skal eleven lære - naturligvis praksisrelateret, men skal det der skal undervises i være mere tilrettet virksomhedernes behov, eller skal undervisningen generaliseres? 
• Man ville for at bruge de korrekte termer kunne tale om nær transfer = stor lighed med læringssituationen, eller fjern transfer = det lærte anvendes i situationer som er forskellig fra læringssituationen.

Taget i forhold til de elever/virksomheder som jeg til daglig har med at gøre efterlyser virksomhederne ofte at eleverne skal undervises i det som de støder ind i i det daglige arbejde.

Som eksempel (m udgangspunkt i en bygningssnedkerelev): virksomhederne udfører ofte eksempelvis vinduesudskiftning eller opbygning af gipsvægge. Som skole kan vi sagtens træne elever yderligere i disse discipliner (nær transfer), men ret beset minder dette om montagearbejde.

Som skole mener jeg at det er vores pligt at træne eleverne i at tænke selvstændigt og at de kan håndtere andre/uforudsete situationer som ikke nødvendigvis er det samme som de bliver præsenteret for i virksomhederne, men som dog er relateret til det håndværksmæssige (fjern transfer).

Overlæring = nær transfer

Assimilativ/koblet læring og akkomodativ/ny læring

Det var som skrevet i starten blot nogle strøtanker og jeg glæder mig til undervisningen onsdag d 15/5, det bliver spændende.

PS: når jeg læser disse tekster f.eks. forskningsoversigten fra 'nationalt center for kompetenceudvikling' så fristes jeg til at titulere det til 'nationalt center for kompetenceindvikling' som når der i teksten eksempelvis anvendes følgende vending "undersøgelsen var et longitudinalt kvasieksperiment"??? - what the fuck, sikke noget ævl at skrive uden at forklare dette!

2. Episode af 'Helt alene i den digitale vildmark'

QR kode til 2. afsnit af 'Helt alene i den digitale vildmark'

eksempel på hvordan en afretter anvendes på et snedkerværksted

1. Episode ‘Helt alene i den digitale verden’

Præsentation 6. maj 2019

QR kode eksempel 2 Kamp vinder i Yorkshire

Kamp vinder i Yorkshire

Eksempel på at uploade QR - kode med indhold (i dette tilfælde et cyklesportsindslag)

1. Find aktuelt emne
2. Kopier aktuelt emne (Ctrl c)
3. Sæt dette ind i 

For at uploade billedet skal dette hentes under billeder (dvs at produktet skal jo så også gemmes som billede)

Vedr. forsøg på definering af Stilladsering

Stilladsering

Overvejelser om rammesætning, arbejdsproces og undervisningsdifferentiering.

© Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Stilladsering handler om, at du som lærer stiller høje krav til eleverne, samtidig med at du støtter dem (blandt andet sprogligt) efter deres behov. Her kan du læse mere om, hvordan undervisningsforløbet er bygget op omkring stilladsering.

Inden for stilladsering kan der skelnes mellem makrostilladsering og mikrostilladsering. Makrostilladsering handler om at sætte elever i sprogbrugssituationer, så de udvikler deres sprog fra hverdagssprog til fagsprog. Mikrostilladsering handler om støtte på aktivitets- og opgaveniveau, men også om at udvikle elevernes sprog gennem lærer-elevsamtaler. 

Læs mere om stilladsering i introduktionsmaterialet til sproglig udvikling her.

Makrostilladsering i dette forløb

I dette forløb er valgt undervisningsaktiviteter, der støtter alle elever i at nå læringsmålet. Der er også fokus på timing. For eksempel præsenteres eleverne først for læringsmålet, efter at der er etableret en fælles forståelse for begrebet flertydighed gennem en appetizer. Det er vigtigt, da begrebet flertydighed er centralt i forløbet. På den måde er eleverne parate til at forstå læringsmålet, hvori begrebet flertydighed indgår, og bruge det i læreprocessen. Dermed bidrager læringsmålet til elevernes læring frem for bare at være ord på en væg.

Forløbet indledes altså med, at der skabes en fælles kontekst og erfaring i forhold til begrebet flertydighed, samt forskellen på at beskrive og fortolke via et kunstbillede. Denne sekvens giver som nævnt alle en fælles erfaring, en fælles forståelse og et fælles sprog om det vigtige nye, der er i fokus.

De beskrevne undervisningsaktiviteter er valgt ud fra, at de støtter alle elever i at nå læringsmålene, samtidig med at de giver indblik i elevernes tegn på læring.

Mikrostilladsering i dette forløb

I dette forløb mikrostilladseres der på forskellige måder. Der er udarbejdet en række notat- og stilladseringsark, der skal hjælpe eleverne med at ordne og støtte deres tanker og iagttagelser i løbet af aktiviteterne. Men klasserumsdialogen spiller også en stor rolle som mikrostilladsering. I nedenstående uddrag af observationslog fra undervisningen i dansk i 8. klasse på en københavnsk skole er et eksempel på, hvordan læreren stilladserer gennem en semantisk bølge (Sigsgaard, 2015). Det sker i forhold til fagbegrebet flertydighed, hvor læreren veksler/bølger mellem at få begrebet til at betyde noget for eleverne og så udbygge og udvide deres forståelse af begrebet som danskfagligt begreb. Den semantiske bølge bølger altså mellem semantisk tyngde – kontekstnærhed for den enkelte elev – og semantisk tæthed – begrebets kompleksitet og dybde som danskfagligt begreb, som eleverne skal tilegne sig.

Læs mere

Semantisk tyngde og semantisk tæthed gennem fælles erfaringer

For at begrebet flertydighed får semantisk tyngde for alle elever, igangsættes en lille sekvens med billedanalyse af et kunstbillede, der har flere mulige betydninger. Arbejdet med kunstbilledet giver alle elever mulighed for at få en erfaring med begrebet flertydighed. Denne erfaring medvirker til, at begrebet flertydighed får semantisk tyngde for alle elever - altså bliver kontekstnær og betyder noget for eleverne. Desuden giver det et fælles afsæt, hvorigennem eleverne kan få en dybere forståelse af begrebet flertydighed – altså semantisk tæthed og dermed en mere kompleks og dyb forståelse af begrebet.

Under samtalen om kunstbilledet har eleverne hverken i makkerpar-, gruppe- eller i den fælles klassedrøftelse bragt talemåden ”at trække en streg i sandet” frem, så det gør læreren for at udvide elevernes forståelse af billedet, og det at inddrage talemåder, når man tolker. Nogle elever kan godt genkende talemåden i billedet, men fabulerer også videre over billedets mulige betydninger. ”Det kan også være, at nogle siger, at man skal følge én vej.” ”Ja, det kan også være en død person, der stadig viser vej.” ”Eller at nu starter vi forfra” Lærer opsummerer: ”Flertydighed - ja, det er jo et åbent billede, som vi kan tolke forskelligt. Det har flere betydninger.”

Se youtube videoen af Peter Holmboe vedr. stilladsering (Udspringer af Vygotzsky og hans NUzo som er den nærmeste udviklingszone for den lærende)
https://www.youtube.com/watch?v=GzuG5hKn16U