tirsdag den 14. maj 2019

Transfer

Transfer

Lidt strøtanker/refleksioner over de tekster jeg har læst om begrebet transfer.
Jeg har atter skimmet Vibe Aarkrog's bog 'Fra teori til praksis' og har desuden læst forskningsoversigten fra nationalt center for kompetenceudvikling.

Transfer er simpelt forstået en overførsel af viden og færdigheder fra en kontekst til en anden, altså en eller anden form for tilpasning af det lærte til f.eks. en anvendelsessituation.
I min verden (undervisning af snedkerelever) vil det være at kunne bruge det lærte ude i en virksomhed (forhåbentlig fristes man jo til at skrive).
Dette bringer mig så ind på nogle af de områder som synes at være vanskeligt nemlig:

  • hvad skal eleven lære - naturligvis praksisrelateret, men skal det der skal undervises i være mere tilrettet virksomhedernes behov, eller skal undervisningen generaliseres? 
  • Man ville for at bruge de korrekte termer kunne tale om nær transfer = stor lighed med læringssituationen, eller fjern transfer = det lærte anvendes i situationer som er forskellig fra læringssituationen.
Taget i forhold til de elever/virksomheder som jeg til daglig har med at gøre efterlyser virksomhederne ofte at eleverne skal undervises i det som de støder ind i i det daglige arbejde.
Som eksempel (m udgangspunkt i en bygningssnedkerelev): virksomhederne udfører ofte eksempelvis vinduesudskiftning eller opbygning af gipsvægge. Som skole kan vi sagtens træne elever yderligere i disse discipliner (nær transfer), men ret beset minder dette om montagearbejde.
Som skole mener jeg at det er vores pligt at træne eleverne i at tænke selvstændigt og at de kan håndtere andre/uforudsete situationer som ikke nødvendigvis er det samme som de bliver præsenteret for i virksomhederne, men som dog er relateret til det håndværksmæssige (fjern transfer).

Overlæring = nær transfer

Assimilativ/koblet læring og akkomodativ/ny læring

Det var som skrevet i starten blot nogle strøtanker og jeg glæder mig til undervisningen onsdag d 15/5, det bliver spændende.

PS: når jeg læser disse tekster f.eks. forskningsoversigten fra 'nationalt center for kompetenceudvikling' så fristes jeg til at titulere det til 'nationalt center for kompetenceindvikling' som når der i teksten eksempelvis anvendes følgende vending "undersøgelsen var et longitudinalt kvasieksperiment"??? - what the fuck, sikke noget ævl at skrive uden at forklare dette!

mandag den 6. maj 2019

Præsentation 6. maj 2019

QR kode eksempel 2 Kamp vinder i Yorkshire








Kamp vinder i Yorkshire
Eksempel på at uploade QR - kode med indhold (i dette tilfælde et cyklesportsindslag)




  1. Find aktuelt emne
  2. Kopier aktuelt emne (Ctrl c)
  3. Sæt dette ind i 

For at uploade billedet skal dette hentes under billeder (dvs at produktet skal jo så også gemmes som billede)




onsdag den 1. maj 2019

Vedr. forsøg på definering af Stilladsering





Stilladsering


Overvejelser om rammesætning, arbejdsproces og undervisningsdifferentiering.









Sproglig udvikling i dansk

Stilladsering handler om, at du som lærer stiller høje krav til eleverne, samtidig med at du støtter dem (blandt andet sprogligt) efter deres behov. Her kan du læse mere om, hvordan undervisningsforløbet er bygget op omkring stilladsering.
Inden for stilladsering kan der skelnes mellem makrostilladsering og mikrostilladsering. Makrostilladsering handler om at sætte elever i sprogbrugssituationer, så de udvikler deres sprog fra hverdagssprog til fagsprog. Mikrostilladsering handler om støtte på aktivitets- og opgaveniveau, men også om at udvikle elevernes sprog gennem lærer-elevsamtaler. 

Læs mere om stilladsering i introduktionsmaterialet til sproglig udvikling her.

Makrostilladsering i dette forløb
I dette forløb er valgt undervisningsaktiviteter, der støtter alle elever i at nå læringsmålet. Der er også fokus på timing. For eksempel præsenteres eleverne først for læringsmålet, efter at der er etableret en fælles forståelse for begrebet flertydighed gennem en appetizer. Det er vigtigt, da begrebet flertydighed er centralt i forløbet. På den måde er eleverne parate til at forstå læringsmålet, hvori begrebet flertydighed indgår, og bruge det i læreprocessen. Dermed bidrager læringsmålet til elevernes læring frem for bare at være ord på en væg.
Forløbet indledes altså med, at der skabes en fælles kontekst og erfaring i forhold til begrebet flertydighed, samt forskellen på at beskrive og fortolke via et kunstbillede. Denne sekvens giver som nævnt alle en fælles erfaring, en fælles forståelse og et fælles sprog om det vigtige nye, der er i fokus.
De beskrevne undervisningsaktiviteter er valgt ud fra, at de støtter alle elever i at nå læringsmålene, samtidig med at de giver indblik i elevernes tegn på læring.

Mikrostilladsering i dette forløb
I dette forløb mikrostilladseres der på forskellige måder. Der er udarbejdet en række notat- og stilladseringsark, der skal hjælpe eleverne med at ordne og støtte deres tanker og iagttagelser i løbet af aktiviteterne. Men klasserumsdialogen spiller også en stor rolle som mikrostilladsering. I nedenstående uddrag af observationslog fra undervisningen i dansk i 8. klasse på en københavnsk skole er et eksempel på, hvordan læreren stilladserer gennem en semantisk bølge (Sigsgaard, 2015). Det sker i forhold til fagbegrebet flertydighed, hvor læreren veksler/bølger mellem at få begrebet til at betyde noget for eleverne og så udbygge og udvide deres forståelse af begrebet som danskfagligt begreb. Den semantiske bølge bølger altså mellem semantisk tyngde – kontekstnærhed for den enkelte elev – og semantisk tæthed – begrebets kompleksitet og dybde som danskfagligt begreb, som eleverne skal tilegne sig.

Semantisk tyngde og semantisk tæthed gennem fælles erfaringer
For at begrebet flertydighed får semantisk tyngde for alle elever, igangsættes en lille sekvens med billedanalyse af et kunstbillede, der har flere mulige betydninger. Arbejdet med kunstbilledet giver alle elever mulighed for at få en erfaring med begrebet flertydighed. Denne erfaring medvirker til, at begrebet flertydighed får semantisk tyngde for alle elever - altså bliver kontekstnær og betyder noget for eleverne. Desuden giver det et fælles afsæt, hvorigennem eleverne kan få en dybere forståelse af begrebet flertydighed – altså semantisk tæthed og dermed en mere kompleks og dyb forståelse af begrebet.

Under samtalen om kunstbilledet har eleverne hverken i makkerpar-, gruppe- eller i den fælles klassedrøftelse bragt talemåden ”at trække en streg i sandet” frem, så det gør læreren for at udvide elevernes forståelse af billedet, og det at inddrage talemåder, når man tolker. Nogle elever kan godt genkende talemåden i billedet, men fabulerer også videre over billedets mulige betydninger. ”Det kan også være, at nogle siger, at man skal følge én vej.” ”Ja, det kan også være en død person, der stadig viser vej.” ”Eller at nu starter vi forfra” Lærer opsummerer: ”Flertydighed - ja, det er jo et åbent billede, som vi kan tolke forskelligt. Det har flere betydninger.”

Se youtube videoen af Peter Holmboe vedr. stilladsering (Udspringer af Vygotzsky og hans NUzo som er den nærmeste udviklingszone for den lærende)
https://www.youtube.com/watch?v=GzuG5hKn16U 

mandag den 29. april 2019

Digitek 2. undervisningsgang 29/4 - 2019

Digitek 2. undervisningsgang 29/4 - 2019

  • Definer digital dannelse i EUD (hvad, hvorfor?)
  • Beskriv udfordringer med at skabe betingelser for digital dannelse i EUD-undervisning (hvordan?)
It fag på erhvervsuddannelserne?

Kolbs læringscirkel:

Konkret oplevelse - reflekterende observation - abstraktbegrebsliggørelse (teoretisk begrebsliggørelse såfremt der ikke foreligger en konkret oplevelse) - aktiv reflekterende
  1. Vægt på processer
  2. Vægt på transformation
  3. Vægt på både subjektive og objektive erfaringer
Kolbs læringscirkel afspejler læringsprocessen (som Dewie også i et eller andet omfang har beskrevet - husker ikke dette i skrivende stund).

Abstrakt begrebsliggørelse: Bagved liggende teorier, reflekterende tanker

Når vi kigger på det kunne det være af en klasse som skal transformeres fra A til B

Her lærer man noget, brug den i undervisningslokalet, inddrag eleverne få dem igennem de forskellige processer.

Etienne Wenger
Sociale fællesskaber
  1. Gensidigt engagement - gensidigt ansvar og forpligtelser
  2. Fælles aktiviteter - fælles projekt/opgave/handling
  3. Fælles repetoire - materialiseret i sprog, måder, værktøj etc. fælles forforståelse, hvad snakker vi om?
Læring (nogle af begreberne fra Wengers model)
Fællesskab -læring som deltagelse
Identitet - læring som udvikling
Mening - læring som erfaring
Praksis - læring som handlen

Illeris' læringstrekant
  • samspilsprocessen
  • tilegnelsesprocessen
  • den ydre sammenhæng
Note: indsæt her Illeris læringstrekant
Illeris læringstrekant er for mig en motiverende faktor for at undersøge tingenes tilstand - eksempelvis hvorfor er der modstand mod læring?
Læringstrekanten bruger jeg som et refleksionsværktøj

CASE
(læringsteoretisk) problemstilling
vælg en situation (case) fra din/jeres  dagligdag:
  • beskriv casen/problem/udfordring
  • hvad vil du/I undersøge?
  • hvorfor?
  • hvordan vil du/I gøre det?
Kort oplæg på max 5 min samt 1-2 punkter vi skal drøfte (MEGA-post it)

Problem:
  1. Undervisningsmateriale som et digitalt produkt
  2. Motivation for at modtage undervisning hos den lærende
1. I forbindelse med undervisningen af grundforløb 2 elever på snedkeruddannelsen håndværkergymnasiet EUX, er der ikke noget egentligt undervisningsmateriale vedrørende den teori som snedkerelever skal igennem.
Hidtil er videreformidlingen primært foregået som en del af den daglige værkstedundervisning. Dog ikke altid - jeg laver også en mere deduktiv undervisning i form af tavleundervisning, powerpoints osv. også som en del af den daglige undervisning.
Problemet, er at det kan være svært at nå ud til alle eleverne og sikre sig at disse har opnået de nødvendige færdigheder og viden.

2. Klassen er forholdsvis stor ca. 25 elever og alderen er fra 16 -19 år med et par stykker som er lidt ældre.
Størstedelen af klassen fungerer det for mht. at opnå den fornødne viden, men en lille gruppe af klassen finder jeg svær at motivere. Disse elever har et forholdsvist stort fravær, 'smutter' nogle gange fra undervisningen og ved det de præsterer fagligt er kvaliteten ikke god.

Hvad vil jeg undersøge?:
Hvordan når jeg ud til den enkelte elev?
Hvordan sikrer jeg at der er opnået læring?
Er multimodalitet et anvendeligt redskab eksempelvis ved små instruktionsvideoer?
Skal det i virkeligheden være den enkelte elev som skal oprette en blog til deres undervisning som jeg så kan give feedback på?
Hvilke teorier kan jeg koble på

Hvorfor?:
Fordi eleverne har valgt en uddannelse.
Fordi uddannelsen har forskellige målpind som skal opfyldes således at der sker en kvalifikation til:
  •  primært det at blive en god snedkersvend
  • sekundært det at blive en aktiv borger i samfundet (bidragyder i velfærdssamfundet).
Hvordan vil jeg gøre det?:
  • Hvilke teoretiske indfaldsvinkler kunne være interessant at tage udgangspunkt i?
  • Illeris læringstrekant - Kolbs læringscirkel - mestringsoplevelser
  • Hvordan transformerer jeg teoretisk stof fra bøger til et it baseret produkt som er brugervenligt? (som et digitalt kompendiekompendie?)
  • Skal det være eleverne som selv skal forme (være de aktive) det teoretiske ud fra søgninger på nettet?
  • Skal eleverne inden de søger "udstyres" således at de ikke søger i blinde, men at de også kvalificeres i deres søgearbejde?
  • Padlet, google docs, andet?
  • Evalueringsmetode (feedback).
Feedback
Ejerskab i forhold til produkt
Flere forskellige metoder - ikke forblændelse  af det digitale produkt
Illeris kan sagtens bruges

Thinglink - social software (eksempel på digitalt produkt der måske kan bruges i undervisningen (web 1.0?)
Thinglink.com
  • bruges til at skabe interaktive billeder, hvor der kan linkes til alle mulige former for indhold - fx videoer eller opgavebeskrivelser
  • muliggør en stor mængde "indhold" på et enkelt billede
  • Mulighed for at dele og følge andre
  • "uniformsetikette" by Marc
  • "Hvem har ansvaret" by Rune



Eksempel på thinglink 29/4 2019


torsdag den 25. april 2019

En læringsteoretisk problemstilling i form af en case fra min daglige undervisning.

Problem:
I forbindelse med undervisningen af grundforløb 2 elever på snedkeruddannelsen håndværkergymnasiet EUX er der ikke noget egentligt undervisningsmateriale vedrørende den teori som snedkerelever skal igennem.
Hidtil er videreformidlingen primært foregået som en del af den daglige værkstedundervisning. Ikke altid - jeg laver også en mere deduktiv undervisning i form af tavleundervisning, powerpoints osv. også som en del af den daglige undervisning.
Problemet, er at det kan være svært at nå ud til alle eleverne og sikre sig at disse har opnået de nødvendige færdigheder og viden

Hvad vil jeg undersøge?:
Hvordan når jeg ud til den enkelte elev?
Hvordan sikrer jeg at der er opnået læring?
Er multimodalitet et anvendeligt redskab eksempelvis ved små instruktionsvideoer?
Skal det i virkeligheden være den enkelte elev som skal oprette en blog til deres undervisning som jeg så kan give feedback på?

Hvorfor?:
Fordi eleverne har valgt en uddannelse.
Uddannelsen har forskellige målpind som skal opfyldes således at der sker en kvalifikation til primært det at blive en god snedkersvend, sekundært det at blive en aktiv borger i samfundet (bidragyder i velfærdssamfundet).

Hvordan vil jeg gøre det?:

  1. Hvilke teoretiske indfaldsvinkler kunne være interessant at tage udgangspunkt i?
  2. Hvordan transformerer jeg teoretisk stof fra bøger til et it baseret produkt som er brugervenligt?
  3. Skal det være eleverne som selv skal forme det teoretiske ud fra søgninger på nettet, og sidenhen får eleven feedback?
  4. Skal eleverne inden de søger "udstyres" således at de ikke søger i blinde, men at de også kvalificeres i deres søgearbejde?


Kære læsere
I disse første blogindlæg må I bære over med mig. Det er en helt ny verden jeg bevæger mig ind i og teknisk er jeg langt fra velbevandret på området, dvs. jeg skal finde ud af hvorledes de forskellige funktioner skal anvendes osv.



Kh Steffen
Test indlæg
Dette er mit allerførste blogindlæg.
Denne blog er tænkt som en arbejdsportfolio på min pædagogiske profesionsbatchelor uddannelse modul 4 omkring digital læring
Jeg føler mig fra temmelig - til voldsomt inkompetent i denne verden.