Stilladsering
Overvejelser om rammesætning, arbejdsproces og undervisningsdifferentiering.
Stilladsering handler om, at du som lærer stiller høje krav til eleverne, samtidig med at du støtter dem (blandt andet sprogligt) efter deres behov. Her kan du læse mere om, hvordan undervisningsforløbet er bygget op omkring stilladsering.
Inden for stilladsering kan der skelnes mellem makrostilladsering og mikrostilladsering. Makrostilladsering handler om at sætte elever i sprogbrugssituationer, så de udvikler deres sprog fra hverdagssprog til fagsprog. Mikrostilladsering handler om støtte på aktivitets- og opgaveniveau, men også om at udvikle elevernes sprog gennem lærer-elevsamtaler.
Læs mere om stilladsering i introduktionsmaterialet til sproglig udvikling her.
Makrostilladsering i dette forløb
I dette forløb er valgt undervisningsaktiviteter, der støtter alle elever i at nå læringsmålet. Der er også fokus på timing. For eksempel præsenteres eleverne først for læringsmålet, efter at der er etableret en fælles forståelse for begrebet flertydighed gennem en appetizer. Det er vigtigt, da begrebet flertydighed er centralt i forløbet. På den måde er eleverne parate til at forstå læringsmålet, hvori begrebet flertydighed indgår, og bruge det i læreprocessen. Dermed bidrager læringsmålet til elevernes læring frem for bare at være ord på en væg.
Forløbet indledes altså med, at der skabes en fælles kontekst og erfaring i forhold til begrebet flertydighed, samt forskellen på at beskrive og fortolke via et kunstbillede. Denne sekvens giver som nævnt alle en fælles erfaring, en fælles forståelse og et fælles sprog om det vigtige nye, der er i fokus.
De beskrevne undervisningsaktiviteter er valgt ud fra, at de støtter alle elever i at nå læringsmålene, samtidig med at de giver indblik i elevernes tegn på læring.
Mikrostilladsering i dette forløb
I dette forløb mikrostilladseres der på forskellige måder. Der er udarbejdet en række notat- og stilladseringsark, der skal hjælpe eleverne med at ordne og støtte deres tanker og iagttagelser i løbet af aktiviteterne. Men klasserumsdialogen spiller også en stor rolle som mikrostilladsering. I nedenstående uddrag af observationslog fra undervisningen i dansk i 8. klasse på en københavnsk skole er et eksempel på, hvordan læreren stilladserer gennem en semantisk bølge (Sigsgaard, 2015). Det sker i forhold til fagbegrebet flertydighed, hvor læreren veksler/bølger mellem at få begrebet til at betyde noget for eleverne og så udbygge og udvide deres forståelse af begrebet som danskfagligt begreb. Den semantiske bølge bølger altså mellem semantisk tyngde – kontekstnærhed for den enkelte elev – og semantisk tæthed – begrebets kompleksitet og dybde som danskfagligt begreb, som eleverne skal tilegne sig.
Semantisk tyngde og semantisk tæthed gennem fælles erfaringer
For at begrebet flertydighed får semantisk tyngde for alle elever, igangsættes en lille sekvens med billedanalyse af et kunstbillede, der har flere mulige betydninger. Arbejdet med kunstbilledet giver alle elever mulighed for at få en erfaring med begrebet flertydighed. Denne erfaring medvirker til, at begrebet flertydighed får semantisk tyngde for alle elever - altså bliver kontekstnær og betyder noget for eleverne. Desuden giver det et fælles afsæt, hvorigennem eleverne kan få en dybere forståelse af begrebet flertydighed – altså semantisk tæthed og dermed en mere kompleks og dyb forståelse af begrebet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.